---
title: "Ny Driftsleder"
description: "Ny Driftsleder"
date: "2025-10-01"
created: "2025-10-01"
---

[Hjem](https://roddingvarmecentral.dk/)

                    [Nyheder](https://roddingvarmecentral.dk/nyheder)

                [Ny Driftsleder](https://roddingvarmecentral.dk/nyheder/ny-driftsleder)

# Ny Driftsleder

Vores driftsleder gennem mange år **Aksel Jensen** har valgt at gå på Pension 1. maj 2023.

Det har været en tid, hvor der er sket mange ting. Blandt andet kan nævnes udskiftning af gammelt ledningsnet i kanaler til tidssvarende præisolerede twinrør/dobbeltrør, udskiftning af målerparken til fjern-aflæste målere, etablering af nyt halmfyret fjernvarmeværk i nye bygninger på ny matrikel herunder opgradering af styring af anlægget til moderne SRO-anlæg, hjemtagning af administrative opgaver fra Sydenergi, varetage driften af vandværket, udvidelse af ansatte fra 2 til 5 mm.

Han vil fremover bruge mere tid på familie, børn og børnebørn, fritidsinteresser, hus og have.

Vi har ansat ny driftsleder **Karsten Markussen** til at varetage den daglige drift af fjernvarmen fra 1. april 2023. Han er uddannet Maskinmester med en merkonom i ledelse og kommer fra en stilling som vedligeholdeschef hos Hydro Extrusion Denmark A/S i Tønder. Vi ser meget frem til samarbejdet med Karsten i mange år frem.

Der vil blive afholdt **Åbent Hus**, hvor forbrugerne har mulighed for at se fjernvarmeværket og tage afsked med Aksel Jensen og sige goddag til Karsten Markussen.

Arrangementet vil foregå på **fjernvarmeværket**

 Vestermarksvej 2 B

 6630 Rødding

 **Den 28. april 2023 Kl. 13-17**.

 Der vil være lidt til ganen og halsen

Bestyrelsen
